En syndig hjemmelavet burger med en saftig bøf af danske hestebønner og quinoa. Den er nem at lave og smager fantastisk. I din burger anbefaler vi en humus med Ingrid ærter, en sprød dansk salat og syltede danske agurker og rødløg.
Forberedelse 30 min / Tilberedning 20 min / Tid i alt 50 min
Denne opskrift giver 6-8 hestebønne bøffer
Ingredienser
- 2 dl (180 g) tørrede Danske Hestebønner
- 1 dl tørret dansk quinoa
- 1½ dl havregryn
- 1 tsk. tomatpuré
- 70 g fetaost eller gedeost
- 3 tsk. chilisauce, kan udelades
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. peber
- ½ tsk røget paprika
- 2 tsk paprika
Vælg dit eget yndlingsfyld - Vi anbefaler
- Burgerboller
- Agurk
- Tomat
- Salat i sæson
- Syltede rødløg og agurker
- hummus med Ingrid ærter
- Ketchup
- Ost
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl de tørrede hestebønner og iblødsæt i rigeligt vand i minimum 12 timer
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra hestebønnerne og kog i rigeligt vand i 40-45 minutter.
- Skyl og kog quinoa i 15 min eller efter anvisning på pakken.
- Nu bliver det nemt! Blend alle ingredienser: hestebønner, quinoa, havregryn, tomatpuré, ost, chilisauce, salt og peber. Lad stå i 5 minutter og trække, så farsen kan sætte sig lidt.
- Form til bøffer med hænderne
- Steg på begge sider ved middel varme på en tør pande, til de er gyldne og sprøde. Kom eventuelt en skive ost på toppen, som kan smelte.
- Varm burgerboller og skær de øvrige ingredienser.
Smør den lune burgerbolle med hummus med Ingrid ærter og fyld med salat, syltede rødløg, agurk, rødløg og hvad du ellers godt kan lide i din burger.