Spis flere bælgfrugter uden at undvære kød

Spis flere bælgfrugter uden at undvære kød

Spis flere bælgfrugter uden at undvære kød

Frikadeller er en klassisk hverdagsret, som mange spiser til aftensmad. Kom med i køkkenet og lær at lave de lækreste smagfulde og mættende frikadeller med danske hestebønner.

Vil du gerne skrue op for bælgfrugter i dine hverdagsretter uden at skulle undvære kødet helt, så se med her. Vi tager dig med i køkkenet, hvor vi laver lækre frikadeller med danske hestebønnerUndervejs deler vi ud af vores viden om, hvordan man nemt og enkelt kan tilsætte bælgfrugter i hverdagsretter.

Opskriften på disse smagfulde og mættende frikadeller med hestebønner er en god måde at få sneget flere bælgfrugter ind i  måltiderne, og samtidig minimere indtaget af kød. Vi har valgt at lave denne frikadellefars med 150 g hakket svinekød sammen med masser af proteinrige kogte hestebønner. Vi lover dig saftige frikadeller fuld af smag, som smager himmelsk sammen med hummus af danske Ingrid ærter.

Hverdagsmad med linser, ærter og bønner i både vegetarisk, plantebaseret fars og klassiske kødbaserede farser er en nem og enkel måde at få flere bælgfrugter ind i måltiderne. I vores store opskriftunivers kan du lade dig inspirere til aftensmad med mindre kød og masser af bælgfrugter. De 3 mest populære opskrifter på nemme retter med bælgfrugter uden at undvære kødet helt er kylling i fad med Anicia linser, kødboller med Ingrid ærter og ærtemos og ragout med hestebønner.

Aftensmad i hverdagene må gerne være hurtig at tilberede, også når det er med bælgfrugter. Derfor er et godt tip at lave dobbelt portion, så har du til flere dage eller en portion til fryseren.